Om Care for Birth

Mit navn er Louise Nabe og jeg er kvinden bag Care for Birth.
Jeg er uddannet doula, massør, ammevejleder (CBS) og sygeplejerske, og så har jeg en del andre kurser og mindre uddannelser i rygsækken også.

Jeg har tre skønne døtre med min dejlige mand og sammen bor vi i 3-generationsbolig på landet i Lejre. Førstesalen huser mormor i hendes egen lejlighed, husets teenager og min klinik/Care for Birth-lager.

Jeg fik idéen til akupressurkortene, da jeg i april 2020 skulle til fødsel som doula. Dét satte en vis virus en stopper for, og det var jeg meget ærgerlig over. Hvordan skulle parret nu nyde godt af alle de tips og tricks jeg havde i min doula-rygsæk? Det satte nogle tanker i gang i forhold til akupressur, for det er effektivt og relativt nemt at mestre med den rette vejledning. Care for Birth akupressurkort blev født!

Min drøm for Care for Birth-universet er at gravide, fødende og nybagte forældre, kan finde redskaber, tips og tricks til en lettere start på det nye familieliv.